Klimaprojekt

Hellere være på forkant ……..

sea-sign

 

Projektets formål

  • Etablering af en internationalt orienteret test-by
  • Etablere en eksportorienteret produktion af nye typer af boliger
  • Integrere lokal landbrugs- og grøntsagsproduktion på en ny måde
  • Skabe et resilient og fremtidsorienteret bysamfund på basis af cirkulær økonomi med mennesket i centrum
  • Etablering af et forsknings- og undervisningscenter indenfor resiliens
  • Indarbejde FNs nye verdensmål for bæredygtig udvikling

 

HVEM ER VI?

Almennyttig forening Vores primære formål er at udbrede kendskabet til, facilitere og sikre at konceptet ”Climatopia Flex – Living Lab” bliver realiseret i form af såvel en test-by og videnscenter, som ved etablering af byer/kvartersområder i et globalt perspektiv. Hertil kommer forberedelserne til en fabriksproduktion af de i projektet omtalt boligmoduler mm. Foreningen er en pre-jektorganisation

 

Bestyrelsen juni 2018

Dansk Byggeri – leder af EU & International Relationer, Henriette Thuen Partner, Director & Team Lead Design, Gehl Architects, Architect MAA, PhD Camilla van Deurs CEO i Global CSR, Adv. Sune Skadegaard Thorsen – rådgiver for EU kommissionen og FN Global Compact Fhv. koncerndirektør i Dansk Folkeferie og nuværende selvstændig virksomhedskonsulent Folmer Risager Direktør, etnolog Tobias Lau, Social Action Aps Ph.d., ekstern lektor Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jens Chr. Hermansen Erhvervs ph.d., fhv. chefkonsulent i udviklingsafdelingen, nu kulturafdelingen i Odsherred Kommune, Paya Hauch Fenger Fhv. fmd. Danske Udviklingsparker, Torben Mariager

 

organisation

 

Pre-jektkoordinationsgruppen

Fhv. fmd. Danske Udviklingsparker, pre-jektleder Torben Mariager

Civil- og teknikumingeniør Bjarne Gantzel Pedersen

 

Tværfaglig arbejdsgruppe ad. hoc.

I det daglige fungerer en arbejdsgruppe med et varierende antal deltagere på ad. hoc. niveau. Byggebranchen og fonde lægger fremover vægt på, at al faglig viden i relation til bolig og livet i en by skal indgå med lige stor vægtning, hvilket betyder at antropologer, syg- og omsorgsfaglig viden, arkitekter, sociologer, ingeniører, biologer og mange andre skal deltage i udviklingen på lige fod.

 

Eksterne rådgivere

Fhv. Global Product Manager i Novo Nordisk A/S, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, PR- og marketingschef i Bobles og i Skagerak Denmark A/S, nuværende selvstændig rådgiver Mette Damborg med bureauet The Other One

Arkitekt Jens Arnfred, tidl. medindehaver af arkitektfirmaet Vandkunsten, nu eget arkitektfirma Kanalen

Kulturel iværksætter, musiker, skuespiller og projektleder Søren Bjørrild Bregendal, Børn, Unge og Sorg

 

Før denne pre-jektorganisering forestod en konceptgruppe konceptbeskrivelsen

Konceptgruppen arbejdede i 3 år og afsluttede sit arbejde i efteråret 2016

Til grund for hele projektet er udarbejdet en 66 siders analyse, konceptbeskrivelse samt scenarier om byens funktion

 


 

BAGGRUND

KLIMAFORANDRINGER OG FØDEVAREPRODUKTION

 

graf

NASA har siden 1984 filmet udviklingen på Arktis og den tykke is forsvinden – link til video: https://www.youtube.com/watch?v=8auMIfF50Ng

År 2041 ophører balancen (tipping point) mellem snefald og smeltning på Grønlands indlandsis, hvilket betyder at Grønlands indlandsis begynder en permanent afsmeltning. Kilde: Dir. Sebastian H. Mernild, Nansens Centeret, Norge https://www.nersc.no og DR P1 7. aug. 2017 https://www.dr.dk/radio/p1/sidste-mand-slukker-lyset/sidste-mand-slukker-lyset

Kystdirektoratets rapport fra juni 2016 om kysterosion og vandstigninger i Danmark – link til rapporten:

https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Kortl%C3%A6gningaferosionogoversv%C3%B8mmelse.pdf

 

Et sammentræk af forskellige begivenheder viser, at de klimatiske forandringer vi står overfor vil forandre vores samfund fundamentalt – og at dette nu ligger inden for en meget kort rækkevidde. Om 14 år (fra år 2016) vil det være sandsynligt at større forandringer begynder at vise sig. Forandringer som har et omkostningsniveau af store dimensioner – og med udsigt til manglende klimareversibilitet – betyder, at vi står overfor ”a global game change”.

global-opvarmning

Reduktion af Danmarks drivhusgas skal udgøre 88% for at undgå en 2 graders stigning. Denne reduktion skal foregå hvert år (fra 17t CO2 til 2t). Heraf udgør det private forbrug 70% (12t ud af 17t incl. borgerens medvirken til vækst) – kilde: Concito https://concito.dk

Udledning af drivhusgasser på globalt plan slår rekord i 2017.

I tre år har den ligget stabilt i år (2017) stiger den med 2% – kilde: Global Carbon Project. Kina forventer en fortsat stigning frem til 2035 på 3,5%/år.

https://www.youtube.com/watch?v=KWKFxbA-T94


 

HVAD ER DET VI HAR UDSIGT TIL?

global-opvarming2

1,8 mia. mennesker – rammes af vandstigninger (kilde: NASA)

  • konomisk udviklede som økonomisk underudviklede lande rammes – i Danmark 673.000 danskere (kilde: Science Nordic)

I de næste 20-30 år forøges antallet af beboere på kloden med 2 mia. mennesker

Behovet for areal til boliger og fødevareproduktion vil udgøre 20 mio. km2 (= omtrent Nordamerikas areal)

200 – 500 mio. mennesker – klimaflygtninge fra såvel økonomisk udviklede som økonomisk underudviklede lande (til sammenligning: i dag år 2017 er der globalt 65 mio. flygtninge)

Fødevaresikkerheden reduceres i takt med klimaforandringerne og manglende tilpasning af afgrøderne indenfor landbrug og gartneri

”I løbet af de kommende måske ti år vil vi komme til at opleve udsving i klimaet, som vi ikke har oplevet under de seneste 12.000 år med stabilt klima” forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, DMI og FNs klimapanel jan. 2017

vand-hojder

 


 

 

KONSEKVENSERNE AF KLIMAFORANDRINGERNE FOR DE NÆSTE 40 ÅR

Tidligst fra år 2030 Men senest fra år 2060

klima-projekt-2

 

Infrastrukturen i de fleste lande vil blive påvirket incl. landene i den vestlige verden

  • Kommunikationsforbindelser i nedgravede kabler bliver ødelagt
  • Elfremføring i jord som på pæle – risiko for at de ophører med at virke
  • Transportforbindelser alene i Danmark vil op mod 10.000 km vej (10% af alle) have en risiko for oversvømmelser og ødelagte vejfundamenter (kilde: Kommunernes Landsforening ”Et robust Danmark”)
  • Kysterosion og ødelæggelser med 100 års storme hvert 2. – 3. år betyder omkostninger f.eks. i Odsherred Kommune på 3-10 mia. kr. hver gang (kilde: Kystdirektoratets rapport juni 2016 ”Kortlægning af erosion og oversvømmelser”)
  • Byers funktioner indskrænkes / ophører – og boliger vil blive ødelagt 673.000 danskere vil blive berørt (kilde: Strauss et al. 2015. Climate Central Report: ”Mapping Choices. Carbon, climate and rising seas: Our global legacy”)

 

Det er denne udfordring dette projekt omhandler

GØR RISKOEN TIL EN POSITIV MULIGHED

 

Den FLEKSIBLE by baseret på RESILENT tænkning

  • Boliger
  • Mindre veje og gangarealer
  • Butikker, institutioner m.fl.
  • Hotel
  • Mindre virksomheder

Alle funktioner baseret på samme tekniske-, miljømæssige og humanitære platform

klima-projekt-4

 

Endvidere

Som følgevirkning ved etableringen af en test-by skal der ligeledes etableres

  • Fabriksproduktion af boliger m.m.
  • En vidensinstitution ’Center for Local Resilience’ tilknyttet universiteter og sektorforskningsinstitutioner etc. med fokus på forskning og undervisning af såvel danske som udenlandske studerende og aktører indenfor byudvikling, samt involvering af lokalbefolkningen i viden om de nødvendige omstillingsprocesser

 

DET NYE ER

Projektet er baseret på FNs 17. verdensmål med mennesket i centrum – og er udformet så det såvel kan anvendes af borgere i økonomisk udviklede som økonomisk underudviklede lande (høj som lav HDI – FNs Human Development Index)

 

SOCIALT OG MILJØ

At projektet har fokus på at

  • Alle typer af mennesker får mulighed for at bebo boligerne – ”rig som fattig” på alle kontinenter
  • Energi og affaldsproblematik løses i eller i forbindelse med den enkelte boligenhed
  • Bolig og fødevaresikkerhed/-produktion integreres i boligernes konstruktion
  • Vand er en mangelvare, kan genbruges, og fremskaffes uden/med begrænset ekstern tilførsel
  • Lokale ressourcer udgør den væsentlige kilde for velstand og velfærd

 

ØKONOMI OG MATERIALER

At projektet er baseret

  • Cirkulær økonomi
  • Materialerne er primært udvundet af biologisk nedbrydelige og naturbaserede materialer fra det specifikke regionale og lokale område boligerne skal placeres i
  • Materialer genbruges 100% bl.a. i relation til kommende standarder i byggesektoren
  • Kendt teknik og produkter
  • sektor funktion (privat, offentlig, ngo og civilsamfund)

c2c

 


 

 

GEOLOGI OG MOBILITET

At boligerne og byens infrastruktur samt institutioner kan

  • Placeres på såvel landjord som i vand
  • Flyttes efter behov internt i bysamfundet – eller – om nødvendigt til et andet geografisk område p.g.a. af geologisk klimabetingede forandringer i nærområdet
  • Anvendes i forhold til flygtninge – som kan tage boligen ”med under armen”, når flygtningene f.eks. rejser hjem – eller etablerer sig i et nærområde

tegning

 

TEKNIK OG FUNKTIONALITET

At den enkelte boligenhed er

  • Baseret på et gennemgående standard basismodul
  • Opbygget i flere moduler efter behov
  • Kan følge samme person fra vugge til grav (det personlige livslange boligmodul)
  • Kan udvides eller indskrænkes efter behov
    • familie med børn = ekstra moduler
    • single = reduktion af ekstra tidligere anvendte moduler
    • fra barn = dit personlige boligmodul
    • til olding = tag modulet med når du flytter til f.eks. byens omsorgshjem
    • varieret indkomst = mulighed for tilkobling af x-antal moduler med flere faciliteter

 

  • Boligen kan indvendig forandres fysisk p.g.a. fleksibel teknik
  • Indvendigt interiør (køkken-, teknik- og skabselementer) er ligeledes modulopbygget men med mulighed for selvvalgt æstetisk fremtræden

 

ENERGI OG GENBRUG

At et boligmodul + evt. tilliggende infrastrukturmodul (sti/vej) kan

  • Producere og opbevare 100% af energibehovet
  • Gøres 100% affalds fri
  • Materialer og elementer kan genbruges 100%

 

produktion-image

En produktionsenhed for det øvre boligmodul – p.t. det ”tekniske værktøj”

 

PRODUKTION OG NÆRHEDSPRINCIPPET

At et boligmodul er opbygget med

  • et fleksibelt boligmodul produceret i og af naturmaterialer fra det pågældende område hvor boligen skal placeres
  • en produktionsenhed som kan forblive i lokalområdets eje til anden produktion til gavn for fællesskabet
  • et teknisk undermodul (”fundament” med flere funktioner) produceret på en fabrik f.eks. i Danmark
  • henblik på at kunne imødekomme geologiske og kulturelt specifikke behov

 


 

ØKONOMI OG FINANSIERING

Organisation

Den kommende organisation til varetagelse af produktion og drift af test-byen er en hybrid-konstruktion med mange samarbejdspartnere – en blanding af virksomheder, NGO´er, offentlige institutioner og forskningsinstitutioner samlet i en såkaldt 4. sektor økonomi. F.eks. i form af en almennyttig fond.

Denne konstruktion vil præge organisationens finansiering, arbejdsopgaver og samarbejdspartnere.

Projektet har mange facetter, vinkler og delemner, som ikke har lige stor interesse for alle deltagere, derfor hybrid.

 

Organisationen fungerer som et videnscenter og skal have sin fysiske placering i forbindelse med selve test-byen.

Fabriksproduktion og eksport – deskresearch estimat

Til beregning af rentabilitet sættes et konservativt estimat på efterspørgslen, men behovet vurderes at være langt større

500 mio. klimaflygtninge – 1% estimeres at have behovet for denne løsning = 5 mio. (voksne/børn)

2 – 4 personer kan bebo hver enhed = efterspørgsel 1,25 mio. boligenheder (1 enhed lig 3 moduler)

Behov fordelt over 20 år = 62.500 boligenheder pr. år á 3 moduler = 187.500 moduler

 

tegning-9933

 

1 dansk fabrik producerer 9 færdige boligmoduler pr. arbejdsdag

220 arbejdsdage => 1980 moduler pr. år

Den danske fabriks produktion dækker ca. 0,01% af behovet, hvilket betyder at der globalt set skal etableres yderligere 95 fabrikker for at kunne opfylde behovet hvert år

Eller – kapaciteten skal udvides i Danmark

 

Antal arbejdspladser med basis i ovennævnte beregninger for en dansk virksomhed

Fabriksproduktion 58  (vurderet på basis af ovenstående minimums beregninger)

Videnscenter          39

Turisme                        12 – 23

Samt et ukendt antal i relation til de nye beboere i test-byen, der samtidig – delvist – kan udvikle sig som en aktiv anderledes type iværksætterby. Hertil kommer den afsmittende effekt på køb i de lokale butikker i nærområdet etc.

 

Finansiering

Virksomheders udviklingsafdelinger, private fonde, P2P, sektorforskningsinstitutioner, EU, brugerbetaling etc.

 

Udviklingsproces

Nedenfor ses en illustration (procesfelter 1 – 10) af nogle af de emner som vil indgå i en udviklingsproces. Hvert emneområde har sin egen finansieringsramme og dermed også forskellige interessenter.

Hele processen er baseret på GO – NO GO med klare milepæle.

 

MEN – første skridt er fremstillingen af en prototype – og et processekretariat i regi af Climatopia Flex – Living Lab

tabel


 

FØDEVARESIKKERHED

FN rapport:

Den eneste form (globalt set) for landbrugsproduktion, der er sikker i fremtiden, er små økologiske tilknyttet lokalområderne

 

FORUDSÆTNINGER

Klimaforandringer betyder ændrede produktionsvilkår globalt set

  • tørke betyder reduktion i muligheder og volumen
  • kraftig regn betyder god dyrkbar jord skylles væk

Dette billede tegner sig allerede nu og har også konsekvens for dansk fødevareproduktion

Fødevarepriserne vil stige globalt set

Egen produktion lokalt som i regionale områder får højere prioritet, hvor selvforsyning kommer i fokus

Manglen på fosfat vil stige – minedriftsproduktion af fosfat stagnerer i år 2031

maps

 

Projektets fødevaresikring har fokus på

Afprøve forskellige produktionsmetoder på – friland, i vand, og i form at et produktionsmodul tilkoblet boligen – i samarbejde med det lokale landbrug (100% bæredygtig grøntsagsproduktion på basis egen lokal fremstillet gødning)

Foreløbige tænkte metoder som indgår i forbindelse med hver bolig

  • aquaponics produktion i drivshuslignende former
  • permakultur som en effektiv og bæredygtig produktionsform med begrænset behov for arealer
  • dyrkning i salt- og ferskvand i tilknytning til boligen
  • LED lys som det tekniske element, og som erstatning for solstråler i grøntsagsproduktionen

Metoder og forsøg på tilknyttede jordarealer

  • skovlandbrug som en ny type produktionsform
  • produktion af naturmaterialer/biomasse til byggeelementer og moduler

violet-lys

 


 

 

HVILKE EMNEOMRÅDER VIL INDGÅ I PROJEKTET

  • OG PROCESSER

Perspektivet er at ændre fokus fra ”risiko” til ”nye muligheder” på samtlige parametre i et menneskes hverdag

Boligen – ny klimasikret og bæredygtig CO2 reducerende bolig, som er fleksibel overfor alle behov – og udtrykker hvad fremtidens nye boliger kan tilbyde dens beboere på globalt basis

Fødevaresikkerhed – klimaforandringer medfører fokus på nye typer afgrøder og selvforsyning i regionalt/lokalt regi

Byen og mennesket – bedre udfoldelsesmuligheder og livskvalitet end før – fra fødsel til ”afgang på perron 3”

Driftsøkonomi – sikrer lokalsamfundet vækst og udvikling ud fra egne forudsætninger og ressourcer bl.a. som en delvis iværksætterby med nye former for faciliteter

 


 

Processen er opdelt i flere tempi efter princippet GO – NO GO

  1. Prototype bolig – en helt ny type moderne bolig skal beskrives, tegnes og beregnes
  1. Prototype mini-kvarter – nogle få boliger og vej/sti moduler bygges med test af tekniske funktioner og evt. med beboere/familier i boligerne der indgår i et pre-jekt-forsøg
  1. Eksterne interessenter skal involveres f.eks. via en international konference med præsentation af projektet og invitation til interessenter og investorer
  1. Projektorganisation etableres – fysisk planlægning, vidensinstitutioner, potentielle beboere etc.
  1. Første boligkvarter (nr.1) bygges/etableres ud af 3 mulige
  1. Fabriksproduktion etableres – eksportvirksomhed af primært de tekniske grundmoduler
  1. Vidensinstitution ’Center for Local Resilience’ etableres – forskning, undervisning, udvikling, vidensformidling
  1. Næste boligkvarter (nr. 2) med institutioner og mindre virksomheder bygges/etableres – x-antal år efter det første
  1. Tredje boligkvarter (nr. 3) bygges/etableres med samtlige de funktioner der skal indgå i en velfungerende klimaresilient by

 

Fordelen er, at de fleste fysiske enkeltelementer eksisterer allerede

– enten som færdige funktionsdygtige produkter

– eller som er i udviklingsfasen, men på basis af dokumenterede resultater

– Arbejdsprocessen består i at sætte kendte / delvis kendte ting sammen under nye former og vilkår

 


 

 

Ringholm Gods og tilstødende arealer

earth

 

0 = Areal for prototype udvikling

1 = Areal for første boligkvarter i saltvandsbassin

2 = Areal for andet bykvarter i ferskvandsbassin

3 = Areal for tredje bykvarter på tørt landområde

V + U = Videnscenter og udstillingsområde

LG = Landbrugs- og grøntproduktion økologisk

S = Nykøbing S Station

nykobing-s

 


 

Klimaprojekt

OPSUMERING

 

Hensigten med projektet er at

  • betragte klimaudfordringerne som en ”mulighed” frem for en ”risiko”
  • borgerne forbliver i deres nuværende lokale/regionale nærområde trods klimaforandringerne
  • minimere det konfliktpotentiale som kommende klimaforandringer kan medføre
  • medvirke til at reducere antallet af potentielle klimaflygtninge globalt set
  • skabe en test-by i 1:1 med boliger, infrastruktur, institutioner, butikker, mindre virksomheder / iværksætteri, og dermed et civilsamfund der optimerer den enkeltes og fællesskabets behov uanset indkomst, social og uddannelsesmæssig baggrund
  • dokumentere muligheden for etablering af en bæredygtig levestandard og fødevaresikkerhed hos byens borgere gennem forskellige varianter af fysiske produktionsrammer som er tilpasset de forskellige klimabælter der eksisterer globalt
  • imødekomme det stigende globale behov for boligareal med et effektivt og fleksibelt system
  • etablere fabriksproduktion af nye typer klimaresiliente boliger til det globale marked og dermed vækst – såvel i Danmark som hos aftagere i andre lande der ønsker at etablere en klimaresilient by
  • skabe en ny type fremtidsby som kan give bedre rammebetingelser for det enkelte menneske til at udvikle sig i
  • etablere et ’Center for Local Resilience’ til forskning, vidensformidling og undervisning
  • etablere en eksport orienteret fabriksproduktion af en ny type boliger og infrastruktur elementer

final

 

 

Henvendelse:

Cand.jur. John B. Kjær
Panta Rei ApS
Strandlund 92, 1. sal
2920 Charlottenlund
Tlf.: 29 45 47 50
E-mail: jbk@pantarei.dk

Dit navn*

Din e-mail*

Emne

Din mail